2016

Brøndby mini cup 30-31 juli | Brøndby Bredde Cup 30. juli -1. august | Brøndby Elite Cup 30. juli - 3. august

Tilmelding til Brøndby Cup 2015

Man kan desværre ikke tilmelde sig Brøndby Cup 2015 her på hjemmesiden endnu, da vi er i fuld gang med at oprette et nyt tilmeldingssystem.

Vi regner stærkt med at det er oppe at køre inden for den nærmeste fremtid.

Indtil dette er sket, kan I ringe på 25744477 eller skrive på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for tilmelding

Andrew Hjulsager: Fedt at møde alle de tilrejsende hold

19-årige Andrew Hjulsager er en teknisk dygtig og løbestærk midtbanespiller med offensive kvaliteter. Han debuterede i Superligaen i 2013, hvor han også scorede et flot mål for Brøndby IF mod FC Vestsjælland.

Andrew Hjulsager deltog flere år i træk i Brøndby Cup, inden han kom op på Brøndby IF's førstehold.

"Jeg har aldrig prøvet, at deltage i Brøndby Cup uden at vinde den," fortæller Andrew Hjulsager, der har deltaget i Brøndby Cup fire-fem gange.

"Det er en sjov turnering at deltage i, fordi der er så mange hold med - fra bl.a. Jylland og udlandet," siger Andrew Hjulsager og tilføjer:

"Der er jo ikke så mange rejseaktiviteter som ungdomsspiller. Derfor er det netop fedt, at møde alle de tilrejsende hold, som deltager i Brøndby Cup".

Mange hold bruger Brøndby Cup til at komme i gang igen og spille holdene sammen efter sommerpausen.

"Det var fedt dengang, hvor tyske Hamburger SV og sydafrikanske Bidvest Wits FC også deltog i Brøndby Cup," siger Andrew Hjulsager og understreger:

"Jo flere af de bedste hold, der er med, desto bedre og sjovere er det".

 

Ham med overskægget

Andrew Hjulsager har mange gode minder fra Brøndby Cup. Udover de sportslige præstationer, så har det også været en positiv oplevelse at møde nye mennesker og blive rystet bedre sammen med holdkammeraterne.

"Jeg kan blandt andet huske, da jeg mødte Frederik Holst for første gang. Det var nemlig under Brøndby Cup," fortæller Andrew Hjulsager med et skævt smil og fortsætter:

"Dér sad der en lille 14-årig fyr med overskæg. Det havde jeg aldrig set før på en, der var så ung. Øh, hvem er ham med overskægget? spurgte jeg de andre holdkammerater".

Brøndby Cups historie strækker sig helt tilbage til 1979, hvor Brøndby IF for første gang afholdt en stor international ungdomsturnering. Idéen var at skabe en turnering, hvor man kunne mødes på tværs af landegrænser, og hvor både det sportslige og det sociale skulle gå hånd i hånd.

al
carlsberg
hummel

Websitet bruger cookies til statistik og til at forbedre din oplevelse. Ved at klikke videre på websitet accepterer du brugen af cookies. >>LÆS MERE