2016

Brøndby mini cup 30-31 juli | Brøndby Bredde Cup 30. juli -1. august | Brøndby Elite Cup 30. juli - 3. august

Lebogang Phiri: Brøndby Cup er et springbræt til at blive en professionel fodboldspiller

"Jeg har deltaget i Brøndby Cup to gange," fortæller Lebogang Phiri, der til hverdag spiller på den centrale midtbane for Brøndby IF.

Den 20-årige sydafrikaner kom til Brøndby i februar 2013, fra den sydafrikanske samarbejdsklub Bidvest Wits FC. Hans deltagelse i Brøndby Cup kom til at ændre hans liv.
"Jeg nyder virkelig mit ophold i Brøndby," siger Lebogang Phiri og tilføjer:
 
Den unge sydafrikaner var imponeret over forholdene under Brøndby Cup.
"Brøndby Cup havde bedre dommere, og alt var bedre arrangeret og organiseret end vi var vant til," fortæller Lebogang Phiri, der også var imponeret over de mange gode spillere, som deltog i Brøndby Cup.
 
Læs resten af historien i Brøndby Cup magasinet til sommer.

Mød Danmarks bedste fodboldspiller

Brøndbys Simone Boye er blevet kåret til årets kvindelige fodboldspiller 2014. Hun bliver kaldt kvindernes svar på Daniel Agger. Mød hende til Brøndby Cup 2015.
 
Selvom Simone Boye blot er 22 år gammel, så kan Brøndbyspilleren allerede nu kalde sig Danmarks bedste. Den unge forsvarsspiller er nemlig blevet kåret til årets kvindelige fodboldspiller 2014 af Spillerforeningen.

"Det er et kæmpe skulderklap, som giver mig endnu mere motivation til at fortsætte med, at lægge så meget tid og energi i fodbolden," siger Simone Boye, der er meget beæret over kollegernes hæder.

"Titlen giver jo lidt mere omtale end normalvis, og det er jo aldrig dårligt, at folk finder ud af, hvem man er," understreger hun.

Simone Boye skiftede fra BSF til Brøndby sidste år i sommerpausen, og på blot en enkel sæson, er hun gået fra bænken til en rolle som bærende spiller på holdet. Samtidig har hun formået, at spille sig på A-landsholdet, hvor skader og et generationsskifte har banet vejen for den unge spiller.

"Der er sket et generationsskifte både i Brøndby og på landsholdet. I Brøndby blev jeg rykket fra midtbanen og ned i midterforsvaret, hvor jeg også fik noget mere ansvar. Jeg faldt hurtigt til i forsvaret og fandt ud af, at jeg har rigtig meget at bidrage med defensivt, men også offensivt," fortæller Simone Boye og fortsætter:

"På landsholdet fik jeg ligeledes chancen for, at spille en masse i forsvaret under Algarve Cup, grundet skader og generationsskiftet".

"Det synes landstræneren, at jeg har gjort rigtig godt. Jeg har i hvert fald været i startelleveren lige siden," tilføjer hun med et smil.

"Jeg kan mærke, at jeg har fået en større rolle i både Brøndby og på landsholdet, som også har medført, at jeg skal tage et større ansvar og gå forrest," fortæller Simone Boye, der er en af dem, man godt kan høre inde banen.
 
Læs resten af historien i Brøndby Cup magasinet til sommer.

carlsberg
al
hummel

Websitet bruger cookies til statistik og til at forbedre din oplevelse. Ved at klikke videre på websitet accepterer du brugen af cookies. >>LÆS MERE